Jeg tror på at alt hænger sammen, alt har en mening, ikke sikkert jeg forstår det når det sker. Når jeg så har tygget lidt på det der har sket, kan jeg som regel 'forstå' hvad det var jeg skulle lære af det der skete.


Hvor er livet en fantastisk størrelse og hvor er der bare så meget der er uforklarlig. Jo mere jeg lærer, finder ud af, jo mere kan jeg se jeg mangler at lære. Håber aldrig jeg stopper med at undre mig, at jeg aldrig stopper med at ville lære.

Denne blog er for at lige få styr på lidt af alle de tanker jeg har i forhold til mit 'alternative liv', alle de tanker der fylder, alle MINE sandheder. Min rejse, min udvidelse af min horisont indad.

 

Tarot kort i Randers billigt alternativ behandler personlig coach

Kristina - Din spirituelle vejleder

Skriv til mig på info@prinsesse-slottet.dk

blog blogg alternativ regression tarot clairvoyant klarsyn spå prinsesseslottet randers åndelig synsk

September 2018

Hverdagsliv?

Mange af de oplevelser jeg har, er små glimt af noget og derfor er det ikke alt der kan have sin egen historie/blog.  Her er litt om hvordan det er at være mig nogen gange.

For nogen år siden boede vi på Djursland og jeg arbejdet i Aarhus. Nogen gange, ikke hver dag, men altid det samme sted, kunne jeg mærke jeg ikke var alene i bilen. Jeg kunne tydelig høre to, en mand og en dame, der kørte med. De sad som regel og småsnakket om vind og vær, og alt og ingenting. Typisk som man nu taler sammen når man kender hinanden rigtigt godt. Faktisk så føltes det rigtigt hyggeligt at de kørte med. Lige indtil den dag, hvor de kom op og skændes for vildt, om hvilken vej jeg skulle køre. Det var ikke lige til at holde ud. Så jeg holdt ind til siden, åbnet døren og bad dem gå ud. Siden kørte de aldrig med. Gad vide om de nu kører med en anden?

Vi boede i et gammelt hus med en skorsten op gennem midten af soveværelset. En nat vågnet jeg så ved at der var fire der danset rundt om skorstenen. Først troede jeg at det var en drøm, men jeg var vågen. Så sad jeg mig op for lige at se bedre. Det var fire små et eller andet, tænkte det var nisser. De grinte og danset bare rundt om skorstenen. Jeg blev i helt godt humør og begyndte at grine højt. Så opdaget de at jeg var der og så lidt flove ud og vips var de væk. 



En dag ringede der en veninde jeg ikke havde talt med i rigtigt lang tid. Om natten havde jeg drømt om at denne veninde og jeg var til et kursus i åndelig udvikling. Hvor vi havde fået en hjemmeopgave, et emne vi skulle debattere. I drømmen var vi gået i gang, men var gået i stå, hvor vi havde aftalt at lige tænke over det hver i sær og lige tale sammen om det igen. 
Da veninden så ringer dagen efter, så har jeg lidt glemt drømmen. Men da hun så siger; "Nu har jeg tænkt en del over det vi oplevede i nat og ang vor hjemmeopgave, så synes jeg..... " - der rejste hårene sig for vildt på mine arme. 

Min ældste datter havde fået scooter og jeg fik en fornemmelse en dag af at hun ikke skulle ud og køre. Så jeg ringer lige til hende og siger, "Du skal ikke køre på scooteren de næste par timer." 1,5 time senere ringer hun og fortæller at hun ikke har været ude at køre, men det har hendes veninde og veninden har kørt galt og er kommet til skade. (brækket ben)

Lige nu sidder jeg i min sofa og kan tydelig dufte cigaret-røg.
Noget der er ret underligt for jeg ryger ikke for det første,
og for det andet har jeg ingen lugtesans for tiden.
 
 
blog alternativ første gang spøgelse regression randers danmark spirituell pige skridt

September 2018

Første gang? Eller skridt i mørket? Mit første møde med det overnaturlige

Første gang,
jeg har tænk og tænkt, men rent faktisk kan jeg ikke huske første gang jeg havde kontakt med ånder, spøgelser, en anden dimension eller hvad jeg nu skal vælge at kalde det.

Det har altid været der, kan ikke mindes at det ikke har.
Var selv ret bevidst om at det var 'unormalt' da jeg var omkring 8-9 år.
Da jeg opdaget at det kun var mig der kunne, ønsket jeg mere at være normal, end at blive ved med at have min evne. Jeg prøvet så at lukke ned så godt jeg kunne, men en ting kunne jeg ikke lukke ned for, det var skridtene.

Hver eneste gang jeg gik udenfor, specielt når det var fuldmåne kunne jeg høre små-fødders skridt bag ved mig. Selvfølgeligt vendte jeg mig om, men der var aldrig nogen.Jeg kunne mærke en bedrøvelighed og jeg fik en enorm skyldfølelse siden jeg ikke ønsket kontakt.


Først flere år senere fandt jeg ud af hvem det var.
"Det var ikke din skyld! Jeg elsker dig! Du bliver nødt til at give slip og komme videre", det var de ord der blev til mig fortalt, af en lille pige. Det var min lille 4 år gamle datter fra et tidligere liv. 

Hun fortalte at vi havde boet i et hus i to etager, måske i en skov, for der var en del treer udenfor. Hun kunne fortælle at hun var ca 4 år. En dag var der udbrudt brand, mens hun var ovenpå. Jeg gjorde alt for at komme op, men kunne ikke redde hende. Det tog helt knækket på mig, og jeg mente det var min skyld. Hele resten af det liv og hele det næste liv, sled jeg med skyldfølelser, Og hun har fulgt efter mig hele tiden for at fortælle at det var ikke min skyld,at hun elsker mig og at jeg skal give slip og komme videre.

For mig bliver dette et vendepunkt i mit liv, jeg mærker hendes varme, hendes kærlighed og mærker at der falder en sten fra mit hjerte. Det føles rigtigt og det føles ægte. Ubetinget ægte kærlighed, ubetinget af liv og død.. Det er så ubeskriveligt smukt! Tårer triller ned ad mine kind og vi siger farvel. Hun skal videre og det skal jeg også. Bagefter sad jeg bare helt stille og havde lidt følelsen af at jeg havde mistet noget, samtidigt som om jeg havde fået noget helt fantastisk.

Som den logiker jeg er, så fik jeg selvsagt også nogen informationer fra hende, som jeg kunne tjekke, navn, årstal, sted. Og jeg tjekket de informationer jeg fik, det spooooky var, at det passet det hele.