Inden regressionen

Inden selve regressionen, har vi en afklarende samtale for at afdække det specifikke problem, som du går og tumler med. De emner som fylder mest, er de om er mest hensigtsmæssige at arbejde med. Nogle emner sidder så dybt, at det kræver flere omgange, fordi det er et gammelt livstema. Det kan være noget småt eller stort, men problemet gør, at du bliver hemmet i dit liv, på den ene eller anden måde. Når du er klar til at slippe et emne, så er regressionsterapi enormt effektivt.

Nogle klienter vil gerne opleve en regression, som en del i deres egen spirituelle udvikling, eller fordi de har en facination af et sted/land. Man kan sagtens lave en regression uden at have fokus på en reel problemstilling. Som oftes dukker det alligevel en masse brugbart op, som klienten bliver påvirket af bevidst eller ubevidst.

Alle klienter oplever en form for forløsning og får ændret dårlige beslutninger til mere konstruktive og ændrer derfor dele af deres liv.

 

Under regressionen

Selve regressionen foregår ved at du ligger på ryggen, og jeg guider dig igennem en afspændingsteknik. Du kommer IKKE under hypnose, det kan nemmest beskrives som den tilstand du er I lige inden du falder i søvn, vågen, bevidst om der der er omkring dig, men på vej i drømmeland.

Jeg sidder lige ved siden af dig og guider dig i regressionen, stiller spørgsmål og får dig til at åbne op for din underbevidsthed. Jeg styrer dig igennem det du oplever og er opmærksom på dig hele tiden.

Vi går ind og ændrer på gamle beslutninger og renser ud for negative følelser som har hopet sig op i kroppen. Alt foregår i underbevidstheden, hvorved det bliver muligt at ændre gamle mønstre og erstatte dem med nye, som er positive og konstruktive for dig. Du vil aldrig komme tilbage til en situation du ikke er klar til at bearbejde, det sørger din underbevidsthed for.

 

efter regressionen

Du føler dig nok lidt fortumlet, og skal lige have lidt tid til at vågne helt op.

Vi gennemgår regressionen og taler om det videre forløb.

Resten af  dagen er det en god ide at drikke lidt ekstra med vand og det er heller ikke unaturlig at du er træt.